Officielt: Atalanta forstærker sig med fransk midtbanespiller
Det har været under opsejling længe, men nu har Atalanta gjort det officielt, at de henter forstrækning til midtbanen i form af franske Michel Adopo.
Efter i alt fem og en halv sæsoner i Torino går turen nu videre for franske Michel Adopo.
Den 22-årige franskmand er mandag blevet præsenteret som ny spiller i Bergamo-klubben Atalanta.
Adopo gør sig på den centrale midtbane, hvor han i Atalanta skal forsøge at tage kampen op med særligt Teun Koopmeiners, Marten de Roon og Éderson.
I Torino har Adopo i den forgangne sæson stået bag særligtg Karol Linetty og Samuele Ricci i midtbanekøen, og det er således kun blevet til i alt ni kampe i Serie A.