Officielt: AC Horsens henter Jakob Ankersen
Superliganedrykkerne fra AC Horsens har mandag præsenteret lidt af et scoop i form af erfarne Jakob Ankersen.
Han har stået uden kontrakt, siden den seneste løb ud i Randers FC 1. juli.
Nu har 32-årige Jakob Ankersen dog atter styr på fremtiden, for i de kommende to sæsoner skal han tørne ud for AC Horsens.
Hans kontrakt hos den østjyske NordicBet Liga-klub løber nemlig til sommeren 2025, og allerede mandag har han første træningspas i Horsens.
– AC Horsens er i gang med et spændende projekt, hvor der skal bygges op igen efter nedrykningen, og det er klart, at det tiltaler mig, at klubben som nedrykker per automatik er favorit til at rykke op igen. Jeg er ikke nervøs for at gå et step ned, hvis jeg ser et projekt, der tiltaler mig, og jeg håber, at jeg kan være med til at hjælpe AC Horsens tilbage til Superligaen, siger Jakob Ankersen.
Den vestjyske kantspiller har tidligere spillet i alt 55 kampe i den danske NordicBet Liga, hvorfra han også har kendskab til et par af sine nye kollegaer.
Horsens-chef: Vi har brug for Ankersens kvaliteter i jagten på oprykning– Jeg kender Niels Erik Søndergård og Lars Winde fra tidligere, og det er gode mennesker, og jeg har også kun hørt om gode mennesker i administrationen, ledelsen og spillertruppen. Jeg har stadig mod på mere og vil bevise, at det var en fejl, at jeg ikke fik lov til at spille mere i sidste sæson, siger Jakob Ankersen.
Jakob Ankersens spillede i sidste sæson 29 superligakampe for Randers FC, hvor han undervejs bidrog med tre scoringer og fire assists.