Europæisk Fodbold

Dansk udvisning og dansker-dong da IFK Norrköping tabte til Halmstads BK

Der var danskere i fokus, da Glen Riddersholms IFK Norrköping mandag aften tabte til gæsterne fra Halmstads BK.

Glen Riddersholm, træner for SønderjyskE inden 3F Superligakampen imellem SønderjyskE og AaB i Haderslev, mandag den 24. maj 2021. Kampen endte 0-4.. (Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix)

Selvom der var tale om et Allsvenskan-opgør mellem IFK Norrköping og Halmstads BK, så var det to danskere, der mandag aften stjal billedet.

Glen Riddersholms IFK Norrköping havde hele fire danskere med fra start i form af Marcus Baggesen, Victor Lind, Vito Hammershøy-Mistrati og Marco Lund. Og her var det de to sidstnævnte, der løb med en del fokus.

Allerede efter 40 minutters spil var det den centrale stopper, Marco Lund, der kom i uønsket fokus. Her blev han nemlig tildelt et direkte rødt kort og en tidlig billet ind under bruseren trods stor utilfredshed på Norrköping-bænken.

Og det så hurtigt ud til at få konsekvenser for IFK Norrköping, der ellers havde haft god kontrol på spillet i første halvleg. Allerede fem minutter inde i anden halvleg bragte Viktor Granath således Halmstads BK i front.

Og så til den anden dansker, der bragte sig i fokus mandag aften – Vito Hammershøy-Mistrati. For det så længe ud til, at Halmstads ville køre sejren sikkert i land, men ni minutter før slutfløjt fik Hammershøy-Mistrati udlignet til 1-1. Efter en lidt tilfældig bold fik Mistrati til sidst prikket udligningen i nettet.

Det endte dog med at være forgæves for Hammershøy-Mistrati og co., da Mohammed Naeem i dommerens tillægstid kunne sende bolden i kassen til kampens slutresultat 2-1 til Halmstads BK.

Kampens resultat betyder, at Halmstads BK rykker fra IFK Norrköping i midten af Allsvenskan. De to klubber indtager i skrivende stund en femte- og syvendeplads i den bedste svenske række med henholdsvis 23- og 19 point.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P