Chelsea slipper mangeårig forsvarsspiller
Det blev aldrig, som spilleren måske havde håbet i Chelsea.
Rahman Baba er fortid i Chelsea.
Den 29-årige ghaneser skifter til PAOK i den græske Super League 1.
Baba kom til Chelsea i 2015, da han ankom fra tyske FC Augsburg for 26 millioner euro – det, der svarer til 194 millioner kroner. Det blev imidlertid ikke den store succeshistorie i London-klubben.
23 kampe blev det til for venstrebacken på otte år, hvor han var tilknyttet klubben.
Det var heller ikke ofte, Rahman Baba var at finde på Chelseas bænk, da han siden sit skifte til Chelsea har været udlejet hele syv gange.
Rahman Baba var udlejet til netop PAOK i foråret 2021, og han vender dermed tilbage til det græske, hvor han er på kontrakt frem til 2026.
Der er gang i svingdøren i Chelsea, hvor de for nyligt hentede et Everton-talent. Læs mere om det herunder.
Officielt: Chelsea henter Everton-talent