International Fodbold

Officielt: PSG henter Lucas Hernández

De franske mestre fra Paris Saint-Germain har denne sommer sagt farvel til Sergio Ramos, men nu har klubben hentet hele to direkte erstatninger.

Lucas Hernandez skifter Bayern München ud med franske Paris Saint-Germain, og dermed skal han for første gang spille i sit hjemland.
Foto: PSG

Milan Skriniar er allerede blevet præsenteret i Paris, og nu slutter Lucas Hernández sig også til PSG.

Den 27-årige franskmand kommer til Paris fra Bayern München, og for første gang i sit liv skal midterforsvareren dermed repræsentere en klub fra sit hjemland.

Hernandez har i Paris skrevet under på en aftale, der holder ham i klubben til 2028.

Lucas Hernandez pådrog sig en korsbåndsskade i Frankrigs første kamp ved VM i 2022, og siden har han derfor ikke været i aktion.

– Jeg er virkelig spændt. Jeg har ventet på at komme til PSG i lang tid, og nu er det endelig sket. Det er en meget speciel dag for mig, og jeg er meget glad for at være her, siger Lucas Hernandez.

Hvornår Paris Saint-Germain regner med at kunne gøre brug af Hernandez, melder klubben intet om, ligesom der heller ikke er nogen melding om, hvor meget de har måtte betale Bayern München for den alsidige franskmand, der kan spille både i midterforsvaret og som venstreback.

Foto: PSG.fr.

Lucas Hernández er godt nok født i Marseille, men da hans far, Jean-François Hernandez, blev professionel i Atletico Madrid, fulgte familien med til den spanske hovedstad. Her spillede både Lucas og lillebroren Theo Hernández, der i dag er på kontrakt i AC Milan, ungdomsfodbold i først CF Rayo Majadahonda og siden i Atletico Madrid.

Mbappé med kryptisk PSG-kommentar: Står overfor et glasloft

Lucas Hernandez nåede i alt 107 kampe for Bayern München siden sit skifte fra Atletico Madrid i juli 2019. Dengang menes Bayern at have betalt 80 millioner euro. Helt så meget menes PSG ikke at have betalt, og på rygteplan nævnes et beløb i omegnen 48-50 millioner euro. Dette er ikke bekræftet af nogen af de involverede klubber.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P