OB ødelagde Viborg i jydernes første test
Der var ikke den store tvivl om resultatet, da OB søndag ved middagstid slog superligakonkurrenterne fra Viborg.
Den var sæsonens anden træningskamp for OB og den første for Viborg.
Om det var afgørende er vanskeligt at sige, men i hvert fald var det fynske hjemmehold de gæstende jyder ganske overlegne søndag middag.
Hele 4-0 blev det til for hjemmeholdet på et solbeskinnet og ganske velbesøgt Nature Energy Park i Odense.
Allerede efter ni minutters spil blev den nye OB’er, sierreleonske Mohamed Buya Turay, sendt alene igennem med Viborg-målmand Lucas Lund, som elegant blev rundet, og så stod der 1-0.
I første halvlegs overtid var Buya Turay igen på spil, men hans flade indlæg blev clearet i Viborg-forsvaret. Clearingen blev dog opsnappet af Emmanuel Sabbi, der med et par smarte træk lagde bolden til rette for sig selv og sendte et langskud i mål til en 2-0-føring.
OB bekræfter: Frøkjær tæt på udenlandsk klubI anden halvleg stod der Charly Nouck Horneman på tingene for hjemmeholdet, for efter 12 minutters spil havde han gjort det til 4-0.
Først opsnappede den 19-årige angriber selv bolden på egen banehalvdel, og efter et løb på over en halv banehalvdel lagde han uden de store problemer – og uden meget pres fra Viborg-forsvaret – bolden ind til 3-0.
Nogenlunde samme opskrift blev brugt efter 11 minutters spil, da Viborg-forsvaret igen undervurderede Hornemans fart på venstrekanten og i stedet inviterede ham ind i banen, hvor han iskoldt gjorde det til slutresultatet 4-0.
Startopstilling OB:
Martin Hansen
Aske Adelgaard
Rami Al Hajj
Mohamed Buya Turay
Charly Nouck Horneman
Sven Kohler
Alassana Manneh
Leeroy Owusu
Bjørn Paulsen
Emmanuel Sabbi
Tobias Slotsager
Startopstilling Viborg FF:
Lucas Lund
Daniel Anyembe
Sofus Berger
Oliver Bundgaard
Nicolas Bürgy
Anton Gaaei
Nils Mortimer
Renato Junior
Ibrahim Said
Mads Søndergaard Clausen
Magnus Westergaard