Medie: Nu har Bayern sendt nyt og forbedret bud på Harry Kane
Bayern München har ikke givet op på drømmen om at tilføje Harry Kane til angrebet, og sydtyskerne skulle nu have sendt et nyt bud i retning af Tottenham.
Bayern München vil have Harry Kane.
Efter at have fået afvist et bud tidligere på sommeren, har Bayern München nu forsøgt sig på ny.
Det skriver Sky Sports.
Det nye og forbedrede bud lyder angiveligt på 80 millioner euro og dertil såkaldte add-ons. Det svarer til 596 millioner kroner.
Det tidligere bud, som Tottenham altså afviste, lød 70 millioner euro samt add-ons.
Sky Sports skriver desuden, at Harry Kane helt sikkert selv vil til Bayern München.
Medie om kontraktløs Premier League-stjerne: Har afvist Saudi-Arabien flere gangeHarry Kane står noteret for 280 mål i 435 kampe for Tottenham.
Hans kontrakt med klubben fra det nordlige London løber ud næste sommer.
I videoen nedenfor kan du se Harry Kanes 12 Premier League-mål fra efteråret 2022