Premier League

Medie: Maguire mister anførerbind i United

Manchester United-manager, Erik ten Hag, har fastholdt Harry Maguire som anfører, selvom forsvarsspilleren er gledet længere og længere væk fra startopstillingen.

Manchester United-anfører Harry Maguire står til at miste anførerbindet i den engelske storklub forud for den kommende sæson.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Det var lidt af en overraskelse, da Ole Gunnar Solskjær i januar 2020 udnævnte Harry Maguire til ny anfører i Manchester United.

Den norske manager skulle finde en afløser for Ashley Young, og her faldt valget altså på den engelske midterforsvarer, der på det tidspunkt kun havde været i klubben i et halvt år.

Nu ser anførerbindet ud til igen at skulle have ny ejermand.

Rygterne vil vide, at Manchester United er interesserede i at sælge Maguire, og selv hvis det ikke skulle ske, så har manager, Erik ten Hag, ifølge The Sun besluttet at erstatte englænderen som anfører i klubben.

Harry Maguire er i den seneste sæson gledet helt ned som nummer fem i køen som midterforsvarer bag både Lisandro Martinez, Raphaël Varana, Victor Lindelöf og venstrebacken Luke Shaw.

Kun 16 kampe blev det til i den forgangne Premier League-sæson, og heraf var de otte indhop af mindre end et kvarters varighed.

Derfor er situationen selvsagt ikke holdbar for hverken Maguire eller Manchester United, og Erik ten Hag skulle da også allerede have helt styr på, hvem Maguires afløser som anfører bliver.

Medie: Lønforhøjelse besværliggør Uniteds salg af Maguire

Det bliver nemlig ikke en uvant rolle for Bruno Fernandes, der ventes at overtage rollen. Fernandes bar anførerbindet i 26 af Manchester Uniteds Premier League-kampe i sidste sæson.

Harry Maguire skiftede til Manchester United fra Leicester City i sommeren 2019, hvor han med et prisskilt på små 750 millioner kroner blev den dyreste forsvarsspiller i historien.

Den pris får Manchester United næppe tilbage, hvis det lykkes dem at sælge den 30-årige forsvarsspiller, der har kontrakt for yderligere to sæsoner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P