Medie: Klopp er stor beundrer – Liverpool, Chelsea og Arsenal kæmper om samme spiller
Tre af de største klubber i Premier League har efter sigende rettet blikket mod samme spiller.
Romeo Lavia er eftertragtet i nogle af verdens største klubber.
I hvert fald hvis man skal tro Sky Sports.
Den unge belgier skulle således tiltrække sig seriøs interesse fra Chelsea, Arsenal og Liverpool.
Sidstnævnte af de tre – Liverpool – skulle nu have taget skridtet videre.
Der meldes således om “konkrete samtaler”, hvor man i Meseyside-klubben forsøger at beslutte sig for, hvorvidt man vil stable et bud på benene.
Southampton, som lige nu råder over den 19-årige midtbanespiller, føler sig angiveligt overbeviste om, at et salg af Romeo Lavia vil indbringe omkring 50 millioner pund. Det svarer til 436 millioner kroner.
Selvom Liverpool lige nu meldes som mest seriøse bejler, lurer både Arsenal og Chelsea også i kulissen.
Fælles for de tre storklubber skulle nemlig være, at de alle har taget kontakt til Romeo Lavias repræsentanter med henblik på en eventuel transfer.
Sky Sports skriver slutteligt, at Liverpool-manager Jürgen Klopp skulle være en stor beundrer af den unge midtbanespiller.
Medie: FCM-juvel på vej til storklub – mundtlig aftale på pladsRomeo Lavia blev i 2020 hentet fra Anderlechts ungdomsafdeling til Manchester Citys ditto, inden han forrige sommer skiftede til Southampton.
Southampton endte dog med at rykke ned i den forgangne sæson, hvorfor et salg kan ende med at give god mening for både spiller og klub.
Romeo Lavia noterede sig i den forgangne sæson for 34 kampe på Southamptons defensive midtbane.
Hans kontrakt med Premier League-nedrykkerne strækker sig frem til sommeren 2027.
I videoen nedenfor kan du se Liverpools 10 bedste mål fra den forgangne Premier League-sæson