International Fodbold

Den spanske legende Luis Suarez Miramontes er død

Den tidligere FC Barcelona- og Inter-legende, spanske Luis Suarez Miramontes, er afgået ved døden 88 år gammel.

Den spanske fodboldlegende Luis Suarez Miramontes er død i en alder af 88 år. Den eneste spanier der har vundet en ballon d'or.
Foto: Jacques Boisleme/ Wiki commons

Han er stadig den eneste spanier, der nogensinde har vundet en Ballon d’Or.

Luis Suárez Miramontes er søndag afgået ved døden i en alder af 88.

Suáres blev i 1960 den bare femte modtager af Ballon d’Or, da den daværende FC Barcelona-winger slog ungarske Ferenc Puskas og tyske Uwe Seeler.

Efter seks år i FC Barcelona skiftede Suárez året efter titlen til italienske Inter, og selvom han ikke vandt titlen flere gange, kom han i sine ni år i den italienske klub tæt på flere gange med to andenpladser og en tredjeplads – kun overgået af spillere som Omar Sivori, Denis Law, Eusebio og Giacinto Facchetti.

Født og opvokset i Galiciske A Coruña startede Luis Suáres karrieren i hjembyens Deportivo La Coruña, som han debuterede for i LaLiga i december 1953 i et 6-1-nederlag til FC Barcelona.

Bare året efter skiftede han til netop FC Barcelona, hvor han i første omgang spillede for klubbens andethold, der dengang hed Sección Deportiva La España Industrial, inden han i 1955 tog turen op til FC Barcelonas førstehold.

Her spillede han til 1961, hvor Inter gjorde ham til verdens dyreste fodboldspiller, da de betalte FC Barcelona 250 millioner italienske lire og samtidig gjorde ham til den første spanier i Serie A.

Suáres sluttede karrieren i Genoa-klubben Sampdroia i 1973, hvorefter han kastede sig over en karriere som træner for blandt andre Inter, Cagliari, Deportivo La Coruña samt det spanske landshold i perioden fra 1988 til 1991.

Ejer af engelsk fodboldklub død i tragisk ulykke

Selv nåede han 32 landskampe for Spanien, og han var blandt andet med til at vinde det første spanske europamesterskab, da Spanien i 1964 vandt turneringens bare anden udgave med en finalesejr på 2-1 over Sovjetunionen.

Argentinskfødte Alfredo di Stéfano vandt to af de første fire udgaver af Ballon d’Or, men selvom han fik spansk statsborgerskab i 1956, regnes Luis Suárez i Spanien stadig som den første spanske vinder af titlen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P