Thomasberg om FCM-nederlag i første test: Vi skal være mere afklarede og parate
Det er en ærgerlig FCM-cheftræner, Thomas Thomasberg, der sætter ord på nederlaget til AaB i første test frem mod den nye sæson.
1-2 nederlag til superliganedrykkerne fra AaB.
Det blev resultatet af FC Midtjyllands første testkamp fredag i forberedelserne til den nye superligasæson.
Cheftræner Thomas Thomasberg var efter kampen ikke tilfreds med resultatet, men så gode ting i spillet til trods. Det fortæller han til klubbens hjemmeside.
– Det var en kamp, hvor vi kom til at kæmpe med det, fordi vi hurtigt var bagud 2-0. Det er noget, der ødelægger fornemmelsen, fordi vi vil vinde, selvom det er en træningskamp. Men hvis vi tæller op, hvad der var af muligheder, får du ikke en særlig høj Expected Goals hos AaB, hvorimod vi brændte nogle store chancer, siger FCM-cheftræneren og fortsætter:
– Jeg er lidt ærgerlig, fordi det var en lille smule selvforskyldt. Vi skal være endnu mere afklarede og parat til tingene, men jeg ved også, det er naturligt, fordi det var første testkamp. Jeg har en tro på, at det ville have været anderledes, hvis der var tale om en turneringskamp.
Nedrykkerne fra AaB slår FC Midtjylland i testTil trods for resultatet var der også lyspunkter fra FCM-holdet, mener Thomasberg, der dog helst ikke roser ovenpå et nederlag.
– Hvis jeg skal gå lidt væk fra resultatet, vil jeg sige, der var mange fine ting. Men jeg er ikke meget for at rose, når udbyttet ikke var derefter. Vi er et sted, hvor vi skal have resultater og sejre, og derfor ville det have været ærgerligt, hvis det var en turneringskamp, fordi der var mere at give af.
Ingason om FCM-drøm: Champions League er realistiskFC Midtjylland møder i næste testkamp FC Fredericia fra NordicBet Ligaen. Det sker tirsdag den 11. juli klokken 14.00 i Ikast. Første kamp i den nye superligasæson står mod nyoprykkerne fra Hvidovre IF på MCH Arena den 21. juli klokken 19.00.
Herunder kan du se eller gense FC Midtjyllands 10 bedste mål fra sidste sæson: