Medie om kontraktløs Premier League-stjerne: Har afvist Saudi-Arabien flere gange
Wilfried Zaha har angiveligt takket nej til saudiarabiske klubber og en stor pose penge, selvom han for tiden går rundt uden en kontrakt.
Wilfried Zaha er mere eller mindre synonym med Crystal Palace – det har han i hvert fald været.
Denne sommer er hans kontrakt dog løbet ud, og den teknisk stærke offensivspiller skal derfor på klubjagt.
Sin status som klubsøgende til trods, har den 30-årige ivorianer dog ikke umiddelbart planer om at drage til Saudi-Arabien.
I hvert fald skriver franske RMC Sport, at Zaha har takket nej til flere ugers tilnærmelser fra klubber i Saudi-Arabien. Der nævnes ingen konkrete klubber.
Her skulle han ellers været blevet tilbudt en kontrakt af tre års varighed til en ganske pæn hyre på 20 millioner euro om året. Det svarer til 149 millioner kroner.
Medie: United vil sælge disse fire spillere i transfervinduet – og hente to nyeWilfried Zaha kom i sin tid op gennem Crystal Palace’ ungdomsafdeling, inden han i 2013 blev solgt til Manchester United.
I de efterfølgende to år blev han lejet ud hele tre gange – to af gangene tilbage til Crystal Palace – inden han i 2015 blev købt af netop Crystal Palace igen.
Her har han siden begyndelsen af 2015 underholdt klubbens fans weekend efter weekend, men med sommerens kontraktudløb er den tid altså forbi.
Han står i alt noteret for 458 kampe i Crystal Palace-trøjen, hvilket har kastet 90 mål og 76 assists af sig.
The Guardian har tidligere skrevet, at Zaha har interesse fra storklubber som Arsenal, PSG og Chelsea, og at Crystal Palace skulle have tilbudt ham en fireårig aftale, hvor han ville tjene 87 millioner kroner om året.
I videoen nedenfor kan du se Wilfried Zaha brillere for Crystal Palace