Randers forlænger med talentfuld midtbane-profil
Randers FC bekræfter torsdag, at man har forlænget aftalen med 19-årige Mads Enggård.
Fire år mere.
Sådan ser situationen ud for 19-årige Mads Enggård i Randers FC.
Den 19-årige dansker har nemlig torsdag sat pen på en ny aftale med Hestene, som holder ham i klubben til sommeren 2027. Det brkræfter klubben på sin hjemmeside.
Forlængelsen med den 19-årige dansker, som var fast inventar på Randers-midtbanen i den netop overståede sæson, er naturligvis til stor tilfredsstillelse hos klubbens sportsdirektør, Søren Pedersen – det siger en del om klubbens kvalitet, mener han.
– Det er et kvalitetsstempel af Randers FC som klub. Både at vi kan udvikle en spiller fra eget akademi, og som i så tidlig en alder har så stor en rolle på holdet. Derfor er det fedt, at vi kan lave en forlængelse med Mads Enggård, så han kan fortsætte sin udvikling her i klubben, siger han.
Også for hovedpersonen selv er det også en forlængelse, der vækker stor glæde.
– Det har været en fed rejse her i Randers, og de har troet på mig hele vejen. Tillid betyder så meget i fodbold. Det giver også én selvtillid, og så præsterer man automatisk lidt bedre. Så det betyder alt, at jeg har fået den tillid, og det er jeg super glad og taknemmelig for, fortæller Enggård.
Tysk kult-klub var for stor en mundfuld for Randers – dansker på måltavlenEnggaard fik allerede sin debut for Hestene som 16-årig i en pokalkamp mod Aarhus Fremad og har altså nu i en alder af 19 år spillet sig op som en stor profil for Randers FC.
Han får i øvrigt nyt rygnummer til den kommende sæson og spiller derfor fremover i nummer otte.