Officielt: AC Milan henter argentinsk talent
AC Milan har torsdag aften præsenteret argentinske Luka Romero som ny spiller i den sort-røde trøje.
AC Milan har fået kløerne i en investering for fremtiden.
Således kan den italienske storklub torsdag offentliggøre, at man har hentet argentinske Luka Romero på en fri transfer.
Det 18-årige midtbanetalent har skrevet under på en kontrakt, der holder ham i Milano indtil sommeren 2027.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Romero er et produkt af RDC Mallorcas akademi, og han debuterede for LaLiga-klubben i sommeren 2020.
Efter ni kampe og en scoring for Mallorca skiftede han i 2021 til Lazio, hvor han ligeledes scorede et enkelt mål i 21 kampe, inden han blev kontrakt-fri denne sommer og nu altså har skrevet under med AC Milan.
Argentineren får nummer 18 i AC Milan.