3F Superligaen

Medie: To europæiske storklubber vil have FCN-stjerne

To af Europas største og mest traditionsrige klubber meldes nu interesserede i FC Nordsjællands ghanesiske guldfugl.

FC Nordsjællands Ernest nuamah er på blokken i AC Milan og Ajax Amsterdam.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Meget tyder på, at Ernest Nuamah bliver det næste kæmpesalg fra FC Nordsjælland.

Med 12 Superliga-scoringer i 30 kampe og hans absurd høje fart imponerede den blot 19-årige offensiv-spiller i den netop overståede sæson.

Derfor er det heller ikke overraskende, at der allerede har været stor interesse i ghaneseren i sommerens transfervindue, og Tipsbladet har tidligere kunne afsløre, at der er interesse fra Premier League-klubber.

Nu melder et medie fra Nuamahs hjemland, Ghana, at der også er interesse fra store klubber udenfor den bedste engelske liga.

Således skriver Sports World Ghana, at Nuamah angiveligt er på blokken i storklubber som AC Milan og Ajax Amsterdam.

Ifølge mediet er bunder AC Milans interesse i, at Real Madrid endte med at vinde kampen om det tyrkiske stortalent Arda Guler.

For Ajax’ vedkommende kigger man på Nuamah, i tilfælde af man får solgt den tidligere FC Nordsjælland-stjerne Mohammed Kudus.

Medie: United forbereder kæmpe bud på Højlund – bliver dyreste dansker nogensinde

Mediet oplyser også, at Stade de Rennes, som også hentede Kamaldeen Sulemana i FC Nordsjælland, skulle have øje på den venstrebenede ghaneser.

Du kan se et af Nuamahs 12 Superliga-mål fra 2022/23-sæsonen lige her:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P