Europæisk Fodbold

Officielt: Christophe Galtier færdig i PSG

Efter én sæson, 50 kampe og et fransk mesterskab er Christoph Galtier nu officielt færdig som cheftræner i Paris Saint-Germain.

Den franske Ligue 1-klub har trods mesterskab nu officielt sagt farvel til cheftræner Christoph Galtier efter bare én sæson.
Foto: Stephanie Lecocq/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter flere måneders spekulationer er det langt om længe blevet officielt.

56-årige Christophe Galtier er færdig som cheftræner hos de franske mestre Paris Saint-Germain.

Det bekræfter klubben selv onsdag formiddag, hvor klubben ligeledes siger farvel til assistenterne Thierry Oleksiak og João Sacramento.

Galtier nåede i alt 50 kampe i spidsen fro PSG, hvoraf han vandt 34 kampe, spillede seks uafgjort og tabte 10.

Galtier formåede dog, præcis som sine forgængere, ikke at spille PSG til en triumf i Champions League, som er klubbens helt store målsætning. PSG røg ud til Bayern München allerede i ottendedelsfinalen.

Galtier lagde som PSG-cheftræner ud med at slå Nantes med hele 4-0 i den franske Trophée des Champions, og da han en uge senere lagde fra land i Ligue 1 med en 0-5-sejr over Clermont Foot, indtog pariserne ligaens førsteplads.

Avis: Mbappé har to muligheder i PSG…

Den gav de på intet tidspunkt i sæsonen fra sig igen, og dermed kan Galtier om ikke andet prale af, at han som den første cheftræner i Ligue 1’s historie har ført ligaen fra start til slut.

Galtier blev sidst i juni anholdt for racisme fra sin tid som cheftræner i franske OGC Nice, men det menes ikke at have indflydelse på fyringen i den franske hovedstad, som allerede inden sæsonafslutningen var under opsejling.

PSG-manager anholdt for racisme

På rygteplan ventes PSG at ansætte spanske Luis Enrique som afløser for Galtier.

PSG har indkaldt til ‘sæsonens første pressemøde’ senere onsdag, hvor det spekuleres i, at Luis Enrique kan blive præsenteret.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P