Lodtrækning til første runde i Oddset Pokalen: Drøm for AaB – skræklodtrækning for Sønderjyske og AC Horsens
Der blev onsdag middag trukket lod til første runde i Oddset Pokalen, hvor mandskaberne fra NordicBet Ligaen blandt andet var at finde i bowlen.
I alt 91 hold var at finde i bowlen, da der onsdag blev trukket lod til første runde af den danske pokalturnering.
Første runde er runden, hvor holdene fra NordicBet Ligaen træder ind i turneringen, og særligt ét rent NordicBet Liga-opgør stjal opmærksomheden.
Superliganedrykkerne fra AC Horsens får nemlig besøg af sidste års superliganedrykkere fra Sønderjyske, mens lodtrækningen var mere overkommelig for AaB.
Den anden af de to nedrykkere fra Superligaen skal godt nok på lidt af en tur, når de gæster Egen UI fra Als, der til dagligt har hjemme i Jyllandsserien.
Helt præcis hvorfor AaB kunne trække et hold fra Als, melder historien ikke noget om, for lodtrækningen var nemlig delt ind i tre geografiske puljer, hvorfor klubberne fra Midt- og Nordjylland ikke som udgangspunkt var i samme bowle som klubberne fra Fyn og Sydjylland.
Den danske pokalturnering skifter navnI den kuriøse del af lodtrækningen, skal turneringens lavest-rangeret hold, Køge Union fra Serie 3, op imod AB Tårnby fra Danmarksserien.
Som følge af Jammerbugts konkurs sidste sæson er der ikke som vanligt 92 hold men kun 91 hold i lodtrækningen til første runde, og derfor skulle ét af de midt- eller nordjyske mandskaber være oversidder. Den ære tilfaldt Nibe Boldklub, og dermed er Serie 2-klubben allerede nu klar til anden runde, hvor superligamandskaberne træder ind i Oddset Pokalen.
Kampene i første runde spilles som udgangspunkt fra den 8. til den 10. august.
København, Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm:
KFUM Roskilde (Danmarksserie) – Brønshøj (Danmarksserie)
B1960 (Københavnsserien) – Gørslev IF (Danmarksserien)
Amager FF (Serie 2) – IF Skjold Birkerød (Sjællandsserien)
Listrup U&IF (Lolland-Falsterserien) – B.93 (NordicBet Ligaen)
BK Frem (3. Division) – Næstved (NordicBet Ligaen)
Frederiksholm Sydhavnen (Serie 1) – BK Skjold (Danmarksserien)
HIK (2. Division) – Fremad Amager (2. Division)
Greve IF (Danmarksserien) – Nykøbing FC (2. Division)
Taastrup FC (Sjællandsserien) – Glostrup (Danmarksserien)
Tune IF (Sjællandsserien) – BK Frem Sakskøbing (Sjællandsserien)
Allerød FK (Danmarksserien) – Vanløse IF (3. Division)
Ballerup-Skovlunde (Sjællandsserien) – Hillerød (NordicBet Ligaen)
Ledøje-Smørum (Danmarksserien) – AB (2. Division)
Køge Union (Serie 3) – AB Tårnby (Danmarksserien)
FC Nakskov (Sjællandsserien) – FA2000 (2. Division)
Tårnby FF (Danmarksserien) – HB Køge (NordicBet Ligaen)
Bispebjerg (Serie 1) – Ringsted IF (Danmarksserien)
Dragør BK (Serie 1) – FC Helsingør (NordicBet Ligaen)
NB Bornholm (Københavnsserien) – Bagsværd (Sjællandsserien)
B1908 (Danmarksserien) – FC Roskilde (2. Division)
Vallensbæk (Serie 2) – Ishøj IF (3. Division)
Fyn og Sydjylland:
Krogsbølle/Roerslev (Serie 1) – Esbjerg fB (2. Division)
Dalum (Danmarksserien) – OKS (Danmarksserien)
Tåsinge (Serie 1) – Aabenraa BK (Serie 1)
Morud/Veflinge (Albaniserien) – Næsby (3. Division)
Kolding Boldklub (Jyllandsserien) – Varde IF (Danmarksserien)
Otterup (Albaniserien) – SfB-Oure FA (3. Division)
AC Horsens (NordicBet Ligaen) – Sønderjyske (NordicBet Ligaen)
KFUM Odense (Serie 1) – Middelfart (2. Division)
Bredballe IF (Jyllandsserien) – FC Fredericia (NordicBet Ligaen)
FC Avrasya (Serie 2) – Kolding IF (NordicBet Ligaen)
B1909 (Danmarksserien) – Fjordager IF (Danmarksserien)
Midt- og Nordjylland:
ASA Aarhus (Jyllandsserien) – IF Lyseng (3. Division)
TST (Jyllandsserien) – Vejgaard (3. Division)
Young Boys (3. Division) – Vendsyssel FF (NordicBet Ligaen)
Højslev Station (Serie 1) – Vejlby-Risskov (Danmarksserien)
Aarhus 1900 – Hobro IK (NordicBet Ligaen)
Rinkøbing IF (Danmarksserien) – Kjellerup (Danmarksserien)
Viby IF (Danmarksserien) – Holstebro B (3. Division)
Egen UI (Jyllandsserien) – AaB (NordicBet Ligaen)
Thisted FC (2. Division) – Brabrand IF (2. Division)
Odder (Danmarksserien) – Skive IK (2. Division)
Gug B (Jyllandsserien) – Søften GF (Jyllandsserien)
Nørresundby (Danmarksserien) – Aarhus Fremad (2. Division)
Nibe BK (Serie 2) – Oversidder
Jetsmark (Jyllandsserien) – VSK Aarhus (3. Division)