International Fodbold

Dansker dømmer U21-EM-semifinale

Det bliver et dansk dommerteam med dommer Morten Krogh i spidsen, der onsdag aften skal dømme kampen mellem Israel og England.

Den danske dommer Morten Krogh passer fløjten til U21-EM -semifinalen mellem Israel og England onsdag aften.
Foto: https://campo.dk/2023/07/05/ancelotti-overtager-som-brasiliansk-landstraener-ved-copa-america/

Det bliver tre danskere assisteret af et par italienere og en franskmand.

Den danske dommertrio bestående af dommer Morten Krogh og linjedommerne Steffen Bramsen og Dennis Wollenberg Rasmussen står onsdag aften klar til at fløjte U21-EM-semifinalen mellem Israel og England igang.

Den danske dommertrio har tidligere i turneringen dømt to kampe, da Ukraine slog Rumænien den 24. juni samt da Frankrig fire dage senere slog Schweiz.

Derimod blev det ikke til nogen kampe i kvartfinalerne, men nu får de tre danskere altså så en semifinale, som skal spilles på Adjarabet Arena i Batumi, der er Georgiens næststørste by.

I VAR-vognen bliver det de to italienere Maurizio Mariani og Paolo Valeri, der har ansvaret, mens franske Willy Delajod er fjerdedommer til kampen.

Endnu er der ikke sat navn på, hvem der skal dømme finalen den 8. juli.

Den anden semifinale står mellem Spanien og Ukraine, og her er det en belgisk dommertrio med Erik Lambrechts i spidsen, der skal dømme.

Morten Krogh rykkede tidligere på sommeren én tand op i det europæiske dommerhierarki, så han nu er at finde i det næstøverste lag. Her vil han blandt andet få mulighed for at dømme kampe i Champions League-gruppespillet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P