3F Superligaen

OB slår oprykkerne fra Vejle i første træningskamp

Der var tale om sæsonens første træningskamp for OB, da de tirsdag slog superligaoprykkerne fra Vejle med 2-1.

I sæsonens første træningskamp slog OB hjemme i Odense superligaoprykkerne fra Vejle Boldklub med 2-1.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

For første gang i sæsonen skulle den markant forandrede OB-trup tirsdag i aktion.

Sæsonens første træningskamp stod på programmet, da superligaoprykkerne fra Vejle gæstede Odense Ådal i det, der var gæsternes tredje træningskamp denne sommer.

De nye OB’ere Louicius Don Deedson, Mohamed Buya Turay, Sven Kohler og Sauli Vaisanen startede alle på banen, mens den tidligere OB’er Musa Juwara startede på banen for gæsterne i en kamp, som hjemmeholdet vandt 2-1.

Efter første halvleg, hvor den største chance faktisk tilfaldt Musa Juwara, var stillingen fortsat 0-0, men den stilling holdt kun kort ind i anden halvleg.

Her var det gæsternes kroatiske forsvarsspiller, Denis Kolinger, der scorede kampens første mål.

Vejle henter kasseret OB-lejesvend

Det mål blev udlignet bare fem minutter senere, hvor OB med et veltimet og velkomponeret kontraangreb i venstresiden slutteligt fik lagt bolden til rette for Bashkim Kadrii, der bare skulle prikke bolden i mål.

Hele gæsternes hold blev efter en times spil skiftet ud, men trods de friske ben hos gæsterne var det i stedet OB-indskifteren, Franco Tongya, der 20 minutter senere gjorde det til slutresultatet 2-1 på straffespark.

OB møder på søndag Viborg FF i en ny træningskamp, mens der for Vejles vedkommende allerede er kamp igen på torsdag, hvor de lægger vejen forbi naboerne fra Kolding.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P