Den danske pokalturnering skifter navn
Fra den kommende sæson vil den danske pokalturnering igen have et navnesponsorat, som kommer til at gælder for de kommende tre år.
Efter én sæson uden kommer den danske pokalturnering nu igen til at have et officielt navnesponsorat.
Fra den kommende sæson og tre år frem vil pokalturneringen gå under nanvnet Oddset Pokalen.
Det er altså Danske Spil, der har indgået et navnesponsorat med pokalturneringen, hvor der allerede onsdag den 5. juli trækkes lod til første runde.
– Vi er rigtig glade for at have fået Oddset som ny navnesponsor for pokalturneringen. Danske Spil er meget involveret i dansk idræt og i fodbold i særdeleshed – og er ejet af flere af idrættens institutioner. Det er derfor for os en fantastisk partner på pokalturneringen. Vi er sikre på, at Danske Spil og Oddset i særdeleshed vil være med til at løfte turneringen yderligere, udtaler direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen.
– Pokalturneringen er stedet, hvor alle klubber har muligheden for at nå finalen og drømme om den store pokal. Det er en fantastisk turnering med stolte traditioner, og vi er glade for, at Danske Spil vil være med til at styrke turneringen og udbrede kendskabet til de mange spændende kampe over hele landet, siger Kenneth Reeh, konstitueret administrerende direktør i DBU.
Ikke kun Parken: Her spilles de næste pokalfinalerPokalturneringen har været afholdt sidsen 1954 med inspiration fra den engelske FA Cup.
I 1990 fik turneringen for første gang et navnesponsorat, da den fra 1990 til og med 1996 gik under navnet Giro Cup, og senest har den fra 2018 til 2021 heddet Sydbank Pokalen.
I den mellemliggende periode har turneringen også gået under navnet Compaq Cup, DONG Cup og Ekstra Bladet Cup, mens den i sæsoner uden navnesponsorat har heddet enten Landspokalturneringen eller DBU Pokalen.