Sønderjyske henter angriber i Lyngby
Efter bare halvanden sæson i Lyngby skifter Sebastian Koch nu tilværelsen nord for København ud med en tilsvarende i Haderslev.
Allerede mandag træner Sebastian Koch for første gang med i Sønderjyske.
Den 26-årige offensivspiller er ét år før sit kontraktudløb i Lyngby skiftet til NordicBet Liga-klubben fra Sønderjylland.
Koch har tidligere spillet 88 kampe i NordicBet Ligaen for Nykøbing FC.
– Med Sebastian Koch får vi endnu en god tilføjelse til vores i forvejen stærke offensiv. Han er en kantspiller, der kan udfordre med sin fart og fysik, og han har tidligere vist, at han er en meget målfarlig herre.
– Han gjorde det fremragende, da han senest var i NordicBet Ligaen, hvor han også lavede et flot skifte til Lyngby Boldklub, men efter et år med begrænset spilletid i 3F Superligaen er han nu sulten efter at vise sig godt frem i Sønderjyske Fodbold. Vi ser frem til, at han skal udvikle sig yderligere i vores stærke setup, og vi glæder os til at se ham i den lyseblå trøje, siger Esben Hansen.
Koch fik i den netop afsluttede sæson blot fem kampe for Lyngby, som han skiftede til fra Nykøbing FC i januar 2022.
I september 2021 scorede Sebastian Koch to af Nykøbing FC’s tre mål i 3-0 pokaloverraskelsen mod F.C. København. Du kan se alle tre mål herunder: