International Fodbold

Officielt: Al Nassr henter Brozovic i Inter

Al Nassr, der allerede har Cristiano Ronaldo i truppen, har nu hentet endnu en profil - denne gang i Inter.

Soccer Football - Champions League Final - Manchester City v Inter Milan - Ataturk Olympic Stadium, Istanbul, Turkey - June 10, 2023 Inter Milan's Marcelo Brozovic in action with Manchester City's Rodri REUTERS/Molly Darlington

I juni måned spillede han Champions League-finale for Inter. Nu skal han spille med Ronaldo i den saudiarabiske liga.

Marcelo Brozovic er således blevet præsenteret som Al Nassrs seneste tilgang.

Det oplyser klubben på Twitter mandag.

I Al Nassr kan Brozovic se frem til at blive holdkammerater med blandt andre Cristiano Ronaldo, som skiftede til den saudiarabiske klub ved årsskiftet.

Al Nassr oplyser ikke kontraktens varighed, men der har tidligere været berettet om en aftale på tre år. Det skriver blandt andre transferjournalisten Fabrizio Romano.

Fabrizio Romano mener desuden at vide, at Al Nassr har brugt 18 millioner euro på at hente den 30-årige kroat til klubben fra Inter. Det svarer til 135 millioner kroner.

Brozovic har tilbragt de seneste syv år i Inter, hvor han har noteret sig for 330 kampe på den defensive midtbane.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P