International Fodbold

Medie: Miami vil genforene Messi og Ramos

Inter Miami har efter sigende taget kontakt til Sergio Ramos, som nu selv kan vælge om han vil genforenes med Messi eller ej.

Inter Miami har tilbudt Sergio Ramos at komme til klubben.
Foto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix

I mange år var de ærkerivaler.

Lionel Messi og Sergio Ramos stod overfor hinanden utallige gange, da de i deres fælles storhedstid duellerede for henholdsvis FC Barcelona og Real Madrid.

Hele 44 gange har de to mødt hinanden. Det er flere kampe end hvad de hver især har mod nogen anden modstander. Senere blev de så holdkammerater i PSG, men også den – noget kortere – æra er nu forbi.

Nu kan de to stjerner dog blive genforenet på ny.

I hvert fald skriver den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano, at Lionel Messis nye klub, Inter Miami, har rakt ud til Sergio Ramos med et håb om at lokke ham til MLS.

Officielt: Han bliver Messis cheftræner i Miami – kender hinanden særdeles godt

Sergio Ramos har dog angiveligt også stående tilbud fra to saudiarabiske klubber, og Fabrizio Romano påpeger derfor, at det er op til den spanske midtstopper og hans familie at beslutte sig for næste skridt.

Den i dag 37-årige midtstopper kom til Real Madrid i 2005, inden han tilbragte de næste 16 år som en stor profil i den spanske hovedstadsklubs forsvar. I 2021 gik turen til PSG, hvor hans kontrakt denne sommer er løbet ud.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P