Medie: Første bud afvist – United byder på Højlund på ny
Manchester United har ifølge The Sun fået sit første bud på Rasmus Højlund afvist, men nu er de vendt tilbage til Atalanta.
260 millioner kroner var ikke nok, men nu er de tilbage.
Manchester United lader ikke ser ud til at have lagt sig fast på Rasmus Hjlund, som klubbens nye angriber.
Ifølge engelske The Sun har Atalanta avist Manchester Uniteds første bud, men englænderne vender nu tilbage til Bergamo-klubben med et nyt og forbedret bud, der skulle være hævet til 40 millioner pund – 347 millioner kroner.
Ifølge mediet er Rasmus Højlund tredjeprioritet for Manchester United, der fra start er blevet afvist af Tottenham i forbindelse med interessen for Harry Kane, mens Napolis Victor Osimhen slet og ret er for dyr.
Manager Erik ten Hag har angiveligt allerede brugt knapt halvdelen af sit transferbudget denne sommer på Mason Mount, der menes at skulle til lægetjek i Manchester senere på dagen mandag.
Vildt rygte: Jose Mourinho vil leje Mason Greenwood i Manchester UnitedDertil kommer, at klubben at klubben formentlig skal have en ny målmand, da David De Geas kontrakt er udløbet. Her skulle Inters André Onana være det varmeste bud, men det efterlader Ten Hag med et meget sparsomt angriber-budget.
For at kunne finansiere købet af både Højlund og Onana skulle Manchester United være desperate for at sælge både Harry Maguire, Scott McTominay og Anthony Martial, mens manageren også håber at kunne sælge brasilianske Fred, der angiveligt tiltrækker sig interesse fra Fulham.