Premier League

Fik sit gennembrud under VM: Nu meldes han på vej til United

Sofyan Amrabat skulle nu have forhandlet de personlige forhold på plads med Manchester United.

Sofyan Amrabat rygtes til Manchester United.
Foto: David W Cerny/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Sofyan Amrabat var om nogen synonym for den store succes, som Marokko havde under VM-slutrunden i Qatar.

Her var den hårdtarbejdende midtbanemotor en væsentlig årsag til, at Marokko blev den første afrikanske nation til nogensinde at nå semifinalen ved VM i fodbold.

Sofyan Amrabats præstationer ved slutrunden er da heller ikke gået ubemærket hen, og nogle af verdens største klubber har denne sommer rettet blikket mod Fiorentina, hvor Amrabat har løbet rundt i den forgangne sæson.

Den marokkanske midtbanespiller skulle således være på radaren i FC Barcelona, Bayern München, AC Milan og Atletico Madrid, lige så vel som en håndfuld saudiarabiske klubber.

Ifølge italienske La Nazione er det dog Manchester United, som ser ud til at løbe med Sofyan Amrabats underskrift.

Her forlyder det sig, at man i Manchester United er store fans af Amrabat, som man nu skulle have forhandlet de personlige detaljer i en aftale på plads med.

Næste step er nu at nå til enighed med Fiorentina om en transfersum. Serie A-klubben forlanger angiveligt 30 millioner euro for Amrabat, svarende til 223 millioner kroner.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Sofyan Amrabat har kontraktudløb i Fiorentina næste sommer, hvor klubben dog har option på at forlænge med yderligere et år.

La Nazionale skriver videre, at Manchester United har tilbudt en fordobling af den marrokanske midtbanespillers løn, som lige nu lyder på 37.000 euro om ugen, svarende til 275.000 kroner.

Dermed kan Christian Eriksen se frem til øget konkurrence på midtbanen i Manchester United, hvor den lidt mere offensivt orienterede Mason Mount inden længe også forventes at tilslutte sig. Det kan du læse mere om nedenfor:

Så skulle den være på plads: Mason Mount skifter til Manchester United

I videoen nedenfor kan du se Christian Eriksens otte assists i Manchester United-trøjen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P