Officielt: Liverpool har hentet sommerens anden forstærkning
Liverpool har sikret sig offensiv forstærkning. Det er nu officielt, at ungarnske Dominik Szoboszlai skifter til Anfield.
Dominik Szoboszlais hjemmebane kommer fremover til at hedde Anfield.
Liverpool og Jürgen Klopp har således sikret sig den ungarnske offensivspiller, som de køber i RB Leipzig.
Det bekræfter den engelske storklub på sin hjemmeside søndag.
Dominik Szoboszlai er blevet udstyret med nummer otte i Liverpool, og den unge ungarer mangler fortsat at få helt styr på sin arbejdstilladelse, inden skiftet er helt og aldeles på plads.
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano har Liverpool betalt 70 millioner euro for Dominik Szoboszlai. Det svarer til 525 millioner kroner.
I sidste sæson scorede 22-årige Dominik Szoboszlai seks mål og lavede otte assist i Bundesligaen.
Nu sker der noget – Newcastle forbereder bud på LindstrømDominik Szoboszlai er Liverpools anden tilgang denne sommer, efter man også har hentet Alexis Mac Allister til klubben.
Det oplyses ikke, hvor lang en aftale parterne er blevet enige om.