Premier League

Tottenham-manager i første interview: Vi vil vinde ting og spille underholdende fodbold

Ange Postecoglou udtaler nu i sit første rigtige interview med Tottenham Hotspur, at han går efter at spille underholdende fodbold og vinde trofæer.

Ange Postecoglou vil vinde ting og spille underholdende i Totteham Hotspur, siger han i nyt interview.
Scanpix / Reuters/Peter Cziborra

Tottenham Hotspur har noget, der skal rettes op på fra sidste sæson.

En skuffende ottendeplads i Premier League skal skiftes ud med succes og en forbedret placering i tabellen. Og gerne også med flere pokaler og trofæer, som klubben for alvor har misset ud på i dette årtusinde.

Noget tyder på, at klubben derfor har hentet den rigtige mand til posten som holdets manager.

Ange Postecoglou er i hvert fald ikke i tvivl om, hvad han drømmer om, hans hold skal stå for.

– Jeg elsker at vinde. Det er det vigtigste, og det har jeg gjort, hvor end jeg har været. Fodbold skal være designet til at få succes. Det er vigtigt for mig, at der er et element, som de fleste spillere og fans vil associeres med, og det er god fodbold og fodbold, som folk taler om, siger den nye manager i Tottenham Hotspur til klubbens egen tv-kanal.

At spille offensivt fodbold og sørge for at kunne dominere kampene, er ikke kun for at underholde, men også fordi det bringer flest point på kontoen.

Tottenham forlænger med to store talenter

– Det er den bedste måde at blive succesfuld på, men det får også folk til at holde faste i mindeværdige øjeblikke. Vi skal score mål, spille offensivt samt undgå at indkassere mål. Det er alt det, jeg prøver at levere. Det grundlæggende er, at vi vil forsøge at vinde nogle ting og samtidig underholde vores fans.

Tottenham starter sæsonen ude mod Brentford den 13. august.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P