3F Superligaen

Rösler efter testsejr: Vi brænder for meget

AGF vandt lørdag over Fredericia i holdets første testkamp denne sommer. Uwe Rösler mente efterfølgende, at skarpheden mangler.

Uwe Rösler er glad for tilførelsen af Magnus Knudsen.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

AGF vandt sidste sæson bronze og arbejder nu frem mod næste sæson.

Det startede lørdag, da AGF slog Fredericia 2-0 i aarhusianernes første træningskamp denne vinter.

Efter kampen fortalte cheftræner Uwe Rösler, at han var tilfreds med antallet af chancer holdet skabte, men at skarpheden og effektiviteten stadig mangler.

– Vi skabte mange chancer i dag, men vi skal være mere effektive foran mål – vi brænder for mange chancer.

– Men ellers var det en god test for os efter en hård træningsuge, hvor der ikke blev trænet med hensyn til denne træningskamp. Så der er nok lidt tunge ben, sagde Rösler til AGF’s hjemmeside.

Tomåls-sejren blev sikret via to straffesparksmål scoret af Sigurd Haugen og Peter Bjur, men målene skal ikke kun komme gennem straffespark, fortæller den tyske træner videre.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Vi skulle bruge to straffespark på at få vores mål, og det kunne have været godt med mere effektivitet foran mål.

– Men nuvel, vi får en sejr i dag med et clean sheet og ingen skader til at lukke en god første uge i opstarten, slutter Rösler.

Næste kamp på programmet for AGF er den 8. juli, hvor Horsens skal prøve kræfter med Röslers tropper.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P