Premier League

Romano afslører i video: Dominik Szoboszlai er landet i Liverpool

Liverpools fans kan godt glæde sig til endnu en offensiv forstærkning til klubben, da Dominik Szoboszlai netop er spottet i den lokale lufthavn.

Dominik Szoboszlai er netop set i Liverpools lufthavn
Ritzau/Scanpix/Attila KISBENEDEK / AFP

Silly season er i fuld gang.

Det fyger om sig med transferrygter, og klubberne på tværs af Europa står i kø for at offentliggøre nye aftaler.

Fredag kom det frem, at Liverpool skulle have indfriet frikøbsklausulen på ungarnske Dominik Szoboszlai i RB Leipzig. En frikøbsklausul der lyder på mere end 520 millioner danske kroner.

Og nu er der så bevis for, at den ungarske angriber er på vej til Anfield.

I hvert fald har den velansete transferjournalist, Fabrizio Romano, lørdag offentliggjort en video fra John Lennon lufthavnen i Liverpool, hvor Dominik Szoboszlai ankommer med et fly og går over i en VIP-bil.

Dominik Szoboszlai mangler stadig et lægetjek. Szoboszlai tegnede sig for ti scoringer i i alt 46 kampe i den netop overståede sæson hos RB Leipzig.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P