Serie A

Officielt: Juventus henter Timothy Weah

Timothy Weah kan nu kalde sig Juventus-spiller, efter amerikaneren torsdag har skrevet under med den italienske storklub.

Timothy Weah skifter til Juventus i Serie A
Scanpix / REUTERS/Kai Pfaffenbach/File Photo

Timothy Weah skifter til Juventus fra franske Lille.

Det har den italienske storklub netop offentliggjort på sin hjemmeside.

Den 23-årige amerikanske kantspiller har spillet i franske Lille siden sit skifte fra PSG i sommeren 2019, men nu går turen altså videre til Torino.

Her har han skrevet under på en aftale frem til 2028.

Timothy Weah spillede 29 kampe i Ligue 1 for Lille i den forgangne sæson, hvor det dog ikke blev til mål.

Lille modtager angiveligt 12 millioner euro inklusiv bonusser, skriver flere medier.

https://twitter.com/juventusfc/status/1675128405849698305

Timothy Weahs far er ingen ringere end den tidligere Milan-angriber, George.

Mest populære

Notifications

Notifikationer