Medie: Brøndby-talent på vej til Bundesligaen
B.T. mener at vide, at et af Brøndbys stortalenter kan være på vej til at skifte Vestegnen ud med Wolfsburg.
Nilas Yacobi kom til Brøndby for et halvt år siden, og nu er han på vej videre.
B.T. mener at vide, at den unge angriber, der har lavet mål på samlebånd for Brøndbys ungdomshold det seneste halve år er på vej sydpå.
Han skal angiveligt nemlig have lavet en aftale med den tyske Bundesliga-klub Wolfsburg, hvor han vil blive holdkammerater med blandt andet Jonas Wind.
Interessen omkring Yacobi er opstået efter han har lavet 12 mål i 15 kampe for Brøndbys U17-hold, og var en vigtig faktor i holdets vej mod The Double i år.
Flere klubber skulle efter sigende have vist stor interesse for ham, hvilket også har betydet, at Brøndby ikke kunne formå at binde ham fast til en længerevarende aftale.
Derfor skulle de nu have færdiggjort en aftale med Wolfsburg, der sender den 16-årige angriber til bilbyen denne sommer.
Wolfsburg henter det store Brøndby-talent Nilas Yacobi, som kom til Vestegnen for et halvt år siden, hvor han var uden klub. I efteråret har angriberen imponeret med 12 mål i 15 kampe og været kraftigt medvirkende til at vinde The Double. https://t.co/5gv2M9qb0p
— Farzam Abolhosseini (@F_Abolhosseini) July 1, 2023