Medie: Atalanta afviser Uniteds første bud på Højlund – vil sælge til denne pris
Flere medier beretter lørdag om, at Manchester United har smidt deres første bud på Rasmus Højlund, som dog blev afvist.
Christian Eriksen får måske snart dansk selskab i Manchester United.
I hvert fald beretter flere medier om, at United bød 31 millioner pund – svarende til 270 millioner kroner. Et bud, der dog blev afvist.
Manchester United skulle dog være klar til at vende tilbage med et nyt bud på Rasmus Højlund, og hvis det er af en vis størrelsesorden, er den italienske klub klar til at sælge.
Engelske Metro melder lørdag aften, at såfremt United vil byde 39 millioner pund – svarende til 340 millioner kroner – så kan Højlund snart være United-angriber.
Manchester United har tidligere på sommeren været meldt aldeles interesseret i både Harry Kane, Victor Osimhen og Goncalo Ramos, men da alle angiveligt er en del dyrere end Højlund, kan Erik ten Hag og United være meget interesseret i at finde et billigere alternativ.
Højlund har i denne sæson spillet 32 kampe i Serie A og lavet ni mål ligesom det for det danske landshold er blevet til seks mål i fem kampe.