Premier League

Officielt: Pablo Mari er fortid i Arsenal

Premier League-klubben Arsenal bekræfter nu, at de siger farvel til spanske Pablo Mari, der fortsætter i italienske Monza.

Arsenal bekræfter nu, at de har solgt den spanske midterforsvarer Pablo Mari til AC Monza i Italien, hvor han senest har været udlejet til.
Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix

Bare 22 kampe bliver det til for Pablo Mari i Arsenal.

Den spanske midterforsvarer er nu officielt fortid i den engelske klub, som har solgt ham til italienske AC Monza.

Den 29-årige spanier har tilbragt den seneste sæson på udlån hos netop Monza, som menes at betale cirka 37 millioner kroner for spanieren.

Pablo Mari var i oktober sidste år udsat for et knivoverfald i Italien, hvor han i et indkøbscenter blev stukket i ryggen, mens han gik tur med sin søn i en klapvogn.

Fysisk kom han sig dog helt over den voldsomme oplevelse og gjorde comeback på fodboldbanen, da Serie A i januar genstartede efter VM-vinterpausen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P