Premier League

Officielt: Liverpool udlejer ung offensivspiller til RB Leipzig

Liverpool offentliggør fredag eftermiddag, at man har indgået en aftale med tyske RB Leipzig, som låner den unge offensivspiller.

Liverpool udlejer Fabio Carvalho
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Fabio Carvalho skifter fra Liverpool til RB Leipzig – i hvert fald for en tid.

Sådan lyder meldingen fredag eftermiddag på Merseyside-klubbens hjemmeside.

Her annoncerer klubben, at Fabio Carvalho er blevet sendt en tur til det tyske, hvor han skal tørne ud for RB Leipzig på en lejekontrakt for resten af sæsonen.

Fabio Carvalho skiftede til Liverpool fra Fulham i sommeren 2022.

Siden har der fod været forholdsvist langt til fast spilletid for den 20-årige offensivspiller. I alt er det blevet til 21 kampe med tre mål til følge for Carvalho i Liverpool – hvoraf mange optrædener har været som indskifter.

Fabio Carvalho er fortsat på kontrakt i Liverpool frem til sommeren 2027. Det oplyses ikke, om lejeaftalen indeholder en købsoption eller lignende.

Se de 10 bedste Liverpool-scoringer fra den seneste sæson i videoen herunder

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P