LaLiga

Modric og Lovren tiltalt for falsk vidneforklaring

Luka Modric og Dejan Lovren er i vælten og anklaget for falsk vidneforklaring i forbindelse med sagen om svindeldømte Zdravko Mamic.

Luka Modric svindel
Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

Den tidligere Dinamo Zagreb-bestyrelsesformand, Zdravko Mamic, blev i 2018 idømt seks og et halvt års fængsel for svindel.

En dom der blev afsagt på baggrund af beviser, der tegnede et billede af en række tilfælde af underslæb og skattesvig i forbindelse med transfers til mange millioner euro.

Her blev to kroatiske profiler blandet ind i sagen, Luka Modric og Dejan Lovren. Det skyldes, at Modric’ skifte til Tottenham i 2008 og Lovrens til Lyon i 2010 skulle være blandt de handler, hvor Mamic ulovligt skulle have tjent penge i forbindelse med aftalerne.

Men i retssagen i 2018, hvor Modric og Lovren altså var impliceret, fandt retten i Kroatien ikke tilstrækkeligt med beviser for de to spilleres skyldighed.

Det kunne således kun bevises, at Mamic indgik personlige kontrakter med unge spillere, som betød, at spillerne skulle betale Mamic en andel, når de blev solgt for store beløb. Dette førte som nævnt til en længere fængselsdom til Mamic, som dog nåede at flygte til Bosnien før domsafsigelsen, mens Modric og Lovren altså gik fri.

Men nu får sagen her fem års tid senere et efterspil. Det skriver flere medier – heriblandt ESPN og nyhedsbureauet AP. Her fremgår det, at anklagerne nu vil gøre et nyt forsøg i sagen mod de to spillere.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Det berettes, at Luka Modric og Dejan Lovren torsdag er blevet tiltalt for falsk vidneforklaring, da de tilbage i 2017 blev afhørt i sagen vedrørende Zdravko Mamic, der i 2018 førte til en fængselsdom.

– Vi mødtes og underskrev en pengedelingskontrakt. Modric hævede pengene og gav en del til mig. Ingen spiller i historien har nogensinde betalte en krone i skat, fortalte Zdravko Mamic tidligere på måneden til et bosnisk medie.

AP fortæller, at strafferammen for falsk vidneforklaring er fængsel fra seks måneder til fem år. Der er endnu ikke sat en dato for retssagen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P