Europæisk Fodbold

Medie: Dolberg-skifte lige på trapperne – alle parter er enige

Kasper Dolberg ser langt om længe ud til at have fremtiden på plads, da alle parter skulle være nået til enighed om en transfer. Se prisen her.

Kasper Dolberg Anderlecht pris
Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Danske Kasper Dolberg se ud til snart at have fremtiden på plads.

Den danske landsholdsspiller har været ude i kulden i flere omgange de seneste år. Først blev lejet ud fra franske OGC Nice til Sevilla uden succes, dernæst til Hoffenheim uden succes og nu vil Nice endelig skille sig af med ham.

Der har længe været forlydender om, at Dolberg muligvis ville tilslutte sig den belgiske storklub, Anderlecht. Men først skulle Dolbergs lønkrav stå i vejen, hvorefter Nice skulle være utilfredse med Anderlechts tilbud om transfersum.

Men nu ser det altså ud til, at alle parter har fået enderne til at mødes. I hvert fald hvis man skal tro de oplysninger, som B.T. er kommet i besiddelse af.

Således skriver mediet fredag formiddag, at Nice og Anderlecht efter langstrakte forhandlinger er blevet enige om et beløb, der altså skulle lyde på seks millioner euro – svarende til i omegnen af 45 millioner kroner.

Det oplyses i samme forbindelse, at Dolberg og Anderlecht har været enige om de personlige vilkår i et par uger, da danskeren eftersigende skulle tro på projekt i Anderlecht og derfor skulle være opsat på et skifte.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Transferen går altså nu ind i sin sidste fase, før at skiftet kan blive en realitet.

Går alt som forventet, så skifter Dolberg til Anderlecht inden længe, hvor han altså bliver fjerde dansker i klubben. Han kommer under vingerne på den danske cheftræner Brian Riemer og klubbens sportsdirektør, Jesper Fredberg, mens han vil gøre Anders Dreyer selskab i Anderlecht-offensiven.

Kasper Dolberg er i skrivende stund fortsat tilknyttet Nice, hvor hans kontrakt står til at udløbe i sommeren 2024. I alt er det blevet til 85 kampe for klubben med 24 mål og syv assists til følge.

Se et længere indslag om Kasper Dolbergs svære tid de seneste par sæsoner i videoen nedenfor

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P