Serie A

Inter-boss bekræfter: United har vist konkret interesse for Onana

Manchester United har endnu til gode at sende et konkret bud på Inter-målmand André Onana, men englænderne har gjort opmærksom på deres interesse.

Inters CEO Beppe Marotta bekræfter nu, at Manchester United er interesseret i målmanden André Onana, men endnu er der ikke noget bud.
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

I Manchester United har de lige nu en målmandskabale, de skal have til at gå op.

Klubbens førstemålmand igennem de seneste 12 sæsoner, David De Gea, har kontraktudløb lørdag den 1. juli, og endnu er han ikke nået til enighed med klubben om en forlængelse.

Det har fået Manchester United til at kigge sig om efter alternativer, og her har særligt Inter-målmand, André Onana, flittigt været nævnt.

Og der er faktisk noget om snakken. Det bekræfter Inters CEO Beppe Marotta fredag aften.

– Hvor er vi i forhold til Onana? Manchester United har udvist konkret interesse, som måske – måske ikke – vil føre til et tilbud indenfor de kommende par dage. Når det sker, vil både Inter og spilleren evaluere grundigt, siger Marotta ifølge Tuttomercatoweb.

Nogenlunde samme ordlyd bekræftes af transferjournalist Fabrizio Romano:

Manchester United får lørdag Dean Henderson hjem fra et lejeophold i Nottingham Forest, men han ventes ikke at have nogen fremtid i klubben.

Den engelske storklub bekræftede tidligere fredag, at David De Geas kontrakt står til at udløbe, men forhandlinger med den 32-årige spanier pågår stadig.

27-årige André Onana skiftede i 2010 fra Samuel Eto’os fodboldakademi i Cameroun til FC Barcelona-akademiet La Masia. Her var han i næsten fem år, til Ajax i 2015 købte ham direkte fra Barcas U19-hold.

Efter i alt syv sæsoner og 214 kampe for Ajax skiftede Onana sidste sommer på en fri transfer til italienske Inter.

Herunder kan du se en af grundene til, at Manchester United er interesserede i den 27-årige målmand fra Cameroun:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P