Efter bare fem måneder: Ajax forlænger med stortalentet Godts
Det er ikke engang et halvt år siden, at belgiske Mika Godts skiftede til Ajax, men allerede nu får han forlænget sin kontrakt.
På bare fem måneder har han nået at repræsentere hele tre af klubbens hold.
Den 18-årige belgier, Mika Godts, skiftede i januar Genks ungdomsafdeling ud med en tilsvarende i Ajax, og siden har har debuteret for førsteholdet, spillet en enkelt kamp for klubbens U18-mandskab, og opnået 11 kampe for Jong Ajax i den næstbedste række.
På de fem måneder har Godts vist sig så godt frem, at han allerede nu får forlænget den kontrakt, der ellers i forvejen løb helt til 2025.
Med den nye kontrakt har Ajax papir på den unge belgier helt til sommeren 2027.
Foto: AFC Ajax
Godts debuterede for Ajax’ førstehold i æresdivisionskampen mod Fortuna Sittard i april. Siden blev det til yderligere to korte indhop i ligaen, ligesom han kom ind til de sidste fire minutter i pokalfinalenederlaget til PSV sidst i maj.