NordicBet Ligaen

Bekræftet: AC Horsens-profil skifter til IFK Göteborg

AC Horsens-profilen træder i Jens Berthel Askous fodspor og skifter således AC Horsens ud med svenske IFK Göteborg.

Thomas Santos IFK Göteborg
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Thomas Santos har spillet sin sidste kamp i AC Horsens.

Således kan klubben fredag formiddag fortælle, at Thomas Santos er blevet enige med den svenske Allsvenkan-klub IFK Göteborg om et skifte.

Dermed står det klart, at Thomas Santos følger i den tidligere ACH-cheftræner, Jens Berthel Askous, fodspor og tager turen over sundet til vores svenske naboer.

I IFK Göteborg har Thomas Santos skrevet under på en aftale, der gør ham til spiller i klubben frem til sommeren 2026. Og det glæder den 24-årige offensivspiller sig over.

– Jeg vil gerne op på næste niveau, og det kommer jeg her i IFK Göteborg. Det, der er blevet præsenteret for mig, føles spændende. Nu vil jeg hurtigt bygge relationer til mine nye holdkammerater og møde tilhængerne, siger Thomas Santos på IFK Göteborgs hjemmeside.

Thomas Santos har spillet i AC Horsens siden sommeren 2021, hvor han skiftede til de gule fra Skive. I alt er det blevet til 66 kampe i AC Horsens-trøjen med fem mål og syv assists til følge.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P