Dansk Fodbold

Video: Ajax hylder Fischer – Han havde patent på smukke scoringer

Den hollandske storklub Ajax hylder torsdag Viktor Fischer, der i en alder af 29 har valgt at stoppe sin fodboldkarriere.

Den hollandske storklub Ajax hylder Viktor Fischer, som torsdag har stoppet karrieren, med en video med danskerens 10 flotteste mål.
Foto: Alan Walter/Reuters/Ritzau Scanpix

Han nåede at spille for klubben 111 gange, og her blev det til 33 scoringer.

Viktor Fischer spillede i den hollandske storklub, Ajax, fra 2011 til 2016, og undervejs efterlod han så stort et aftryk, at klubben nu hylder ham med en video af hans ti bedste mål for klubben.

Du kan se videoen længere nede i artiklen.

Den 29-årige dansker får også særdeles flotte ord med på vejen fra klubben.

– Han havde patent på smukke scoringer i topkampe: Viktor Fischer.

– Om det var mod Feyenoord eller PSV, så formåede den danske angriber regelmæssigt at finde vej til målnettet i de kampe. Derudover satte han fra tid til anden ild til Johan Cruijff ArenA med farvestrålende bedrifter fra begge sider.

– Efter fire år i Ajax forlod danskeren Ajax til fordel for engelske Middlesbrough i 2016. Et par uger efter sin 29 års fødselsdag har Viktor Fischer annonceret, at han lader sig pensionere fra topfodbold.

– Fordi vi nød ham i hans tid i Ajax, har vi samlet ti smukke mål fra Fischer, lyder det fra Ajax.

Viktor Fischer nåede at vinde to hollandske mesterskaber med Ajax i 2012-13 og 2013-14.

Han blev i 2013 kåret til årets talent i klubben, en titel der to år tidligere var gået til landsmanden Christian Eriksen.

Viktor Fischer scorede i november 2012 hele to gange i sin bare tredje ligakamp for Ajax i en alder af 18 år og 155 dage. Det giver ham en plads som nummer 24 på listen over Ajax’ yngste målscorere i Æresdivisionen.

Herunder kan du se, da Viktor Fischer i 2019 afgjorde københavnerderbyet mellem F.C. København og Brøndby med en scoring til 2-1 i overtiden:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P