
Medie: Premier League-interesse for Slimane
Anis Ben Slimane nærmer sig formentlig en afsked i Brøndby, og der skulle angiveligt være interesse for dansk-tuneseren fra Premier League.

Efter i alt fire år i Brøndby kunne tiden meget vel være kommet til et farvel for Anis Slimane.
Den 22-årige midtbanespiller har spillet 30 af Brøndbys superligakampe i denne sæson, men det er blevet til under én halvleg i snit per kamp.
Dertil kommer, at Slimane selv har ytret ønske om at prøve noget nyt, og det nye kunne potentielt være intet ringere end den engelske Premier League.
I hvert fald skriver YorkshireLive torsdag, at den ansvarlige for rekruttering i Sheffield United, Paul Mitchell, allerede tidligt er blevet opmærksom på Slimanes situation.
Dansk-tuneserens agent skulle endda allerede have være i kontakt med Premier League-oprykkerne, og Brøndby er ifølge avisen informeret om interessen.

Endnu har der dog ikke været tale om et konkret bud fra englændernes side.
Anis Slimane har spillet i alt 121 officielle kampe for Brøndby, siden han i sommeren 2019 skiftede til klubben fra Gladsaxe-klubben AB.
Herunder kan du gense, da Anis Slimane gav Brøndby-truppen en peptalk forud for kampen i Parken mod F.C. København: