Brøndby-profil: Det glæder jeg mig til i den nye sæson
Ohi Omoijuanfo og resten af Brøndby-truppen er netop gået i gang med forberedelserne til den nye superligasæson. Især én ting ser den norske angriber frem til.
Relationer.
Dem ønsker Ohi Omoijuanfo at forstærke i den nye sæson i Brøndby IF.
Især relationerne til de andre spillere i offensiven, ser den norske angriber frem til at finpudse, fortæller han til klubbens hjemmeside.
– Jeg glæder mig også til at få endnu bedre indbyrdes relationer med primært de offensive spillere på banen, for Kvistgaarden, Vallys, Hedlund og jeg har jo ikke spillet så længe sammen igen, så det glæder jeg mig til at bygge videre på, siger Ohi Omoijuanfo, der kom til klubben fra serbiske Røde Stjerne sidste sommer.
Brøndby-topscorer: Virkelig klar til at slå tilbageNordmanden havde en fin sæson for de gul-blå, for hvem han blev topscorer. Den 29-årige angriber har ikke sat sig nogle personlige mål, men der er nogle enkelte ting, han håber på.
– Jeg har ikke som sådan sat mig nogle mål, men først og fremmet så er det vigtigt for mig at opretholde den form, jeg afsluttede sæsonen med. Det startede lidt op og ned for mig her i Brøndby med nogle skader, så mit mål er at få styr på kroppen, så jeg hele tiden kan træne med på fuld tid i træningerne, siger han.
Brøndby-spillere færdige ved U21-EM trods sejr: Store fodboldnationer er videreOmoijuanfo og resten af Brøndby-holdet tager hul på den nye sæson i Superligaen med udekampen mod Silkeborg IF den 23. juli. Der er kick off på JYSK Park klokken 18.00.
Relaterede videoer: