Premier League

UPS: Arsenals præsentationsvideo af Kai Havertz lækket online

Endnu er nyheden ikke officiel, men onsdag er et video-interview med Kai Havertz iklædt en Arsenal-trøje blevet lækket på de sociale medier.

Premier League-klubben Arsenal har bekræftet købet af Kai Havertz, men en video af tyskerens præsentation er blevet lækket på sociale medier.
Foto: Twitter

Det var i forvejen ikke nogen særlig godt skjult hemmelighed, men nu er selv den mindste tvivl da fejet til side.

Tyske Kai Havertz skifter Chelsea ud med Arsenal, og det er kun et spørgsmål om tid, før handlen bliver gjort officiel.

Natten til onsdag er en video af Havertz’ præsentationsinterview i Arsenal nemlig begyndt at florere på de sociale medier, og her fremgår det desuden, at tyskeren kommer til at være rygnummer 29 – ligesom han har gjort i både Bayer Leverkusen og Chelsea.

– [Skiftet] er super spændende for mig personligt. Jeg er virkelig glad for at slutte mig til denne fantastiske klub. Den her klub har så stor historie, og jeg håber, vi kan opnå mange ting, og nu ser jeg bare frem til at møde alle spillerne og hele staben, lyder det i videoen fra Havertz.

Arsenal menes at måtte punge op med i alt 65 millioner pund – 564 millioner danske kroner – for den 24-årige tysker. Hvilket er en smule mindre end de små 600 millioner kroner, som Chelsea i september 2020 menes at have givet for Havertz i Bayer Leverkusen.

Selvom Kai Havertz nu lader til at være på plads, så lader det langt fra til at betyde, at Arsenal er færdig med hverken at hente spillere eller bruge mange penge.

Klubben fra det nordlige London menes således at have sendt et historisk stort bud til en anden London-klub. Det kan du læse mere om her:

Medie: Arsenal tilbage med rekordstort Declan Rice-bud

Arsenal skal i den kommende sæson, for første gang siden sæsonen 2016-17, spille Champions League. Det har Kai Havertz i dén grad erfaring med, og i 2021 blev han matchvinder i Champions League-finalen, da Chelsea slog Manchester City. Den scoring kan du se her:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P