Officielt: Han bliver Messis cheftræner i Miami – kender hinanden særdeles godt
Lionel Messi bliver genforenet med en træner, som han må siges at have et mere end almindeligt godt kendskab til.
Inter Miami har onsdag præsenteret Gerardo ‘Tata’ Martino som klubbens nye cheftræner.
Han kommer dermed til at stå i spidsen for en mandskab med Lionel Messi på holdet fra tredje gang i sin karriere.
Den nyslåede Inter Miami-cheftræner var således også at finde i FC Barcelona fra 2013 til 2014, inden han efterfølgende stod i spidsen for det argentinske landshold fra 2014 til 2016.
Den 60-årige argentiner stod senest i spidsen for Mexico ved vinterens VM-slutrunde i Qatar.
– Vi er meget glade for at vi kan byde Tata velkommen i Inter Miami. Vi føler, at han er en træner som matcher vores ambitioner som klub, og vi er meget optimistiske omkring hvad vi kan opnå sammen, skriver Inter Miami på klubbens hjemmeside.
‘Tata’ har tidligere vundet MLS med Atlanta.
Inter Miami har været på jagt efter en ny cheftræner siden man fyrede Phil Neville efter en stime af skuffende resultater.