NordicBet Ligaen

Officielt: AC Horsens præsenterer ny cheftræner

Det bliver den 48-årige svensker, Joakim Persson, som overtager det ledige trænersæde i AC Horsens.

AC Horsens Logo

AC Horsens sagde tidligere på sommeren farvel til cheftræner Jens Berthel Askou.

Nu har østjyderne dog sat navn på afløseren, for mens Askou til Sverige, så er det meget passende en svensker, som AC Horsens henter til Danmark.

Det er nemlig 48-årige Joakim Persson, der fremover sætter sig i trænersædet hos superliganedrykkerne.

AC Horsens har købt Persson fri af Allsvenskan-klubben Varbergs BoIS, hvor han ellers havde kontrakt for resten af 2023-sæsonen.

Foto: AC Horsens

– Efter fem et halvt år hos Varbergs BoIS FC har jeg fået mulighed for at skifte til dansk fodbold, og der venter en spændende udfordring i AC Horsens, der har ambitioner, som matcher mine. Jeg har fået et rigtig godt indtryk af den sportslige ledelse og spillertruppen, og jeg er ikke i tvivl om, at vi sammen kan opfylde klubbens målsætning, lyder det fra Joakim Persson.

Persson fik som aktiv tre svenske a-landskampe i 1997, og så er han ikke helt ubekendt i dansk fodbold.

Sportschef om ny cheftræner: Kommer fra en klub lig Horsens

Fra 1999 spillede han nemlig tre sæsoner i Ebsjerg fB, ligesom han var ulandsprofessionel i både italienske Atalanta og tyske Hansa Rostock.

Netop tiden i Esbjerg regner Persson da også med at kunne bruge i sit nye job, hvor han kommer til at arbejde tæt sammen med Sports- og talentchef Niels Erik Søndergård.

AC Horsens afblæser varslede prisstigninger – sænker prisen i stedet

– Niels Erik kender jeg fra min tid i Esbjerg fB, og vi kommer uden tvivl til at have et godt samarbejde, og nu er det jo helt nyt, så jeg skal lære spillere, ledere og klubben generelt endnu bedre at kende, men det bliver en god udfordring på alle måder. AC Horsens har en god kultur, der minder meget om den, jeg kommer fra, så vi skal nok hurtigt lære hinanden at kende, siger Joakim Persson.

Joakim Persson er oprindeligt fra Helsingborg, hvor karrieren da også startede i den lokale klub Högaborg. Siden gik turen sydpå til Malmö. Han har også spillet i IFK Göteborg, hvor hans forgænger Jens Berthel Askous nu er cheftræner, ligesom norske Stabæk og slutteligt svenske Landskrona havde glæde af den i dag 46-årige midterforsvarer.

Trænerkarrieren startede i ungdomsafdeling i Landskrona, inden den gik over Ängelholms FF, Högaborg, norske Kristianstad. Siden januar 2018 har han været i Varberg, hvor han nærmest sensationelt stod for klubbens første oprykning til Allsvenskan forud for 2020-sæsonen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P