3F Superligaen

Rösler giver skadesstatus – anføreren spiller ikke de første træningskampe

AGF-cheftræner Uwe Rösler gør status på skadessituationen i AGF, hvor man også kommer til at tage et særligt hensyn til holdets anfører.

Uwe Rösler fortalte tirsdag, at Patrick Mortensen ikke spiller de første to træningskampe for AGF
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AGF har et tætpakket og spændende program i opstarten af sæsonen.

Klubben er med sidste sæsons tredjeplads i Superligaen tilbage i europæisk fodbold, hvor de møder Club Brügge i Conference League-kvalifikationen.

Og selvom forberedelserne er indledt til en sæson, hvor forventningerne ikke er blevet mindre, bliver det også et mindre kapløb med tiden, for at få flere af klubbens profiler klar.

Sidste sæsons kampprogram var hårdt for holdet og flere af spillerne.

– Sidste sæson tog hårdt på os. Sommerferien er kort og nogle spillere er ikke fuldt ud restitueret. Det var hårdt fysisk og mentalt at kæmpe os i top tre. Vi havde spillere med skader og karantæner, og spillere der spillede med skader. Tobias Mølgaard spillede med skader i de sidste fem kampe, og Mikael Andersson blev skadet til sidst, sagde Uwe Rösler tirsdag eftermiddag til campo.dk og flere af landets fodboldmedier.

Det betyder også, at trænerstaben på forhånd har valgt at skåne den 33-årige anfører Patrick Mortensen.

– Vi har Gift Links, der endnu ikke er helt restitueret endnu. Mikael Anderson er ikke kommet sig endnu. Tobias Mølgaard er ikke kommet sig endnu, og Kevin Yakob er der naturligvis heller ikke. Der er flere førsteholdspillere, der ikke har været en del af træning endnu eller kun dele af træningen, men jeg tror, de bliver klar til Club Brügge-kampen.

– Paddy (Patrick Mortensen, red.) er fit, men jeg har sammen med ham besluttet, at han sidder over de første to træningskampe. Det er vores spillestil at vi presser meget, og det er også sådan, vi træner. Han trænede hele sidste sæson og spillede alle kampe, og derfor har vi besluttet at gå en lidt anden vej end sidste år. Han træner, men han spiller ikke de første to træningskampe, sagde Uwe Rösler.

Også profilen Mikael Anderson vender formentlig tilbage tids nok til sæsonstarten.

– Mikael Anderson træner ikke, men han træner fysisk ved siden af banen. Så jeg er ret sikker på, at han er klar til sæsonstarten, hvis han ikke får tilbagefald.

AGF har handlet Tobias Bech til den kommende sæson. Se alle hans tidligere mål fra Superligaen her:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P