Officielt: Manchester City gafler midtbane-profil i Chelsea
Rygterne talte sandt, og Manchester City har nu hentet Mateo Kovacic i Chelsea.
Treble-vinderne fra Manchester City opruster nu yderligere.
Således har de seneste ugers rygter talt sandt, og Manchester City har nu hentet kroatiske Mateo Kovacic hos Premier League-konkurrenterne fra Chelsea.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside tirsdag aften.
Den kroatiske landsholdsspiller havde ellers et år tilbage på sin kontrakt i Chelsea, men er formentlig blevet offer for i oprydningen i den propfyldte Chelsea-trup.
I Manchester City er han blevet udstyret med en aftale af fire års varighed.
Kovacic kom til Chelsea fra Real Madrid i sommeren 2018. Først på en lejeaftale, som sæsonen efter blev byttet ud med en permanent en af slagsen.
Han har sidenhen spillet 221 kampe for The Blues med seks mål og 15 assist til følge. Han har også vundet Champions League, Europa League, FIFA Club World Cup og UEFA Super Cup med Chelsea, ligesom han blev kåret til årets spiller i klubben i 2019/2020-sæsonen.
Officielt: Tottenham henter italiensk målmandI landsholdsregi står den 29-årige midtbaneslider noteret for 95 A-landskampe for Kroatien, hvor han var med til de flotte præstationer ved både VM 2018 og VM 2022 – her blev det til henholdsvis en andenplads og en tredjeplads ved slutrunderne.
Kovacic er ikke kendt for at have mange mål i støvlerne, men når han scorer, er det som regel flotte mål – se for eksempel dette drøn fra Champions League: