Medie: Fredberg har ikke opgivet Dolberg trods to afslag
Selvom Kasper Dolbergs franske klub, OGC Nice, af to omgange har afvist belgiske Anderlecht tilnærmelser, så har belgiernes danske sportsdirektør ikke opgivet håbet.
Det er angiveligt to millioner euro, der lige nu skiller Nice og Anderlecht.
Cirka 15 millioner kroner er selvsagt ikke et ubetydeligt beløb for de to klubber, men selvom der altså stadig er et par sten i skoen, så fortsætter Anderlecht i denne uge jagten på Kasper Dolberg. Det skriver den belgiske journalist Sacha Tavolieri.
Anderlecht har angiveligt fået to tilbud afvist af Nice, der i modsætning til belgierne mener, at Dolbergs markedsværdi er tættere på syv millioner euro end de fem millioner euro, som Anderlecht angiveligt har tilbudt.
Tavolieri skrev i weekenden, at Anderlecht føler sig sikre på, at de har overtalt Kasper Dolberg om et skifte til den belgiske hovedstad, og at det dermed ‘bare’ er at spørgsmål om at nå til enighed med Nice.
Selvsamme Tavolieri skrev ellers tidligere, at Anderlecht havde trukket interessen for Dolberg tilbage, men Bruxelles-klubben skulle altså nu have ændret mening.
Medie: Lønkrav står i vejen – danskerklub dropper interesse for DolbergKasper Dolberg kostede OGC Nice 20 millioner euro, da den franske Ligue 1-klub i august 2019 købte danskeren fri i Ajax.
I denne sæson har Dolberg været udlejet til først spanske Sevilla og siden tyske Hoffenheim. Du kan se hans bedste aktioner for Hoffenheim i videoen herunder: