Dortmund forlænger og udlejer stortalent
Borussia Dortmund har tirsdag forlænget med unge Tom Rothe, der dog straks udlejes.
Han er født og opvokset 70 kilometer syd for den dansk-tyske grænse, og nu vender han tilbage.
Den 18-årige venstreback, Tom Rothe, har forlænget sin kontrakt i Dortmund til sommeren 2026, men i den kommende sæson tørne han ud for nordtyske Holstein Kiel på lejeophold.
40 kilometer øst for hjembyen Rendsburg.
– Jeg er meget glad for min forlængelse i Dortmund, men nu ser jeg frem til udfordringerne i Holstein Kiel. Jeg vil udvikler mig yderligere i den kommende sæson og tage mere ansvar.
– Kiel er det ideelle skridt for mig. Jeg er glad for at den her lånemulighed kom i stand så hurtigt, og at jeg allerede i morgen kan træne med i Holstein, lyder det fra Rothe.
Tom Rothe debuterede i april sidste år for Dortmund i Bundesligaen, hvor han startede inde i hjemmekampen mod Wolfsburg og sågar åbnede scoringen for værterne i det, der endte med at blive en 6-1-afklapsning af Jonas Wind og kompagni.
I alt er det blevet til syv kampe for Dortmunds førstehold fordelt på to fire kampe i Bundesligaen og tre i Champions League, hvor han blandt andet fik spilletid i 3-0-hjemmesejren over F.C. København i september sidste år.
Du kan se, da den bare 17-årige Rothe scorede i sin debut herunder: