Premier League

BBC: City har lagt formelt kæmpebud på Rice – Stadig for lidt

Manchester City har ifølge BBC lagt et formelt bud på 90 millioner pund på Declan Rice, men det menes West Ham ikke at acceptere.

Manchester City har nu officielt kastet sig ind i kampen om Declan Rices underskrift med et bud på 90 millioner pund.
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

I West Ham har de angiveligt et meget rundt tal i hovedet.

100 millioner pund – cirka 870 millioner kroner – skal det koste, hvis man vil vriste Declan Rice væk fra London-klubben.

Det menes både Arsenal og Manchester City at have ambitioner om, og nu har sidstnævnte angiveligt lagt et formelt bud på den engelske landsholdsspiller. Det skriver BBC.

Buddet lyder på 80 millioner pund med det samme samt yderligere 10 millioner pund i senere afbetalinger, men de samlede 90 millioner pund lander altså 10 millioner pund syd for West Hams krav om 100 millioner pund. Og derfor har London-klubben straks afvist buddet.

Arsenal menes i sidste uge at have tilbudt West Ham 75 millioner pund plus 15 millioner pund i såkaldte ‘add-ons’, men det bud blev afvist af West Ham.

Arsenal har dog endnu ikke opgivet håbet, og Mikel Arteta og kompagni menes at komme med et tredje og nyt bud på den 24-årige midtbanespiller inden længe.

Declan Rice om atypisk trøjenummer: Jeg kunne beholde det hele min karriere

Manchester City meldes desuden tæt på Chelseas Mateo Kovacic, men mandagens farvel til Ilkay Gündogan, der er skiftet på en fri transfer til FC Barcelona, menes at have sat skub i Citys ambitioner om at hente Rice i West Ham.

Declan Rice spillede i den forgangne sæson samtlige kampe i Premier League med undtagelse af én. Det var tilfældigvis sæsonens femtesidste kamp, hvor West Ham tabte 3-0 ude til netop Manchester City. Der var dog bare tale om en mindre sygdom.

Gense da Declan Rice og danske Pierre-Emile Højbjerg i februar var tæt på at ryge i totterne på hinanden:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P